Bibel OnLine

Salme 150

gamle testamente

  1. 1 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving,
  2. 2 pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed;
  3. 3 pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,
  4. 4 pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte,
  5. 5 pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;
  6. 6 alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja!