Bibel OnLine

Salme 121

gamle testamente

  1. 1 (Sang til Festrejserne.) Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?
  2. 2 Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.
  3. 3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;
  4. 4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.
  5. 5 HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;
  6. 6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;
  7. 7 HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;
  8. 8 HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!