1 Timoteus 2
nye testamente
- 1 Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,
 - 2 for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;
 - 3 dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
 - 4 som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.
 - 5 Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
 - 6 som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
 - 7 og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.
 - 8 Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.
 - 9 Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,
 - 10 men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
 - 11 En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;
 - 12 men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
 - 13 Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;
 - 14 og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse.
 - 15 Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.